Vælg den rette lås hos Cykelhjelm.dk!

Når den rette cykellås skal udvælges, er der flere faktorer, der spiller ind: Stedet hvor cyklen parkeres, cyklens værdi samt perioden cyklen skal parkeres.

Undersøges markedet for cykellåse generelt og i relation til ABUS' sortiment, er der et tydeligt billede af, at cykellåse fås i mange kvaliteter og prisklasser. Mulighederne er mange, og det er derfor vigtigt at tage alle forhold i betragtning, inden cykellåsen udvælges.

Hvor parkeres cyklen?
Parkeres cyklen i bycentrum i et tætbefolket område uden overvågning, er der selvsagt en høj risiko for tyveri. Parkeres den i stedet nede bag skuret ved det lokale færgeleje, hvor alle kender alle - også din cykel, så er risikoen for tyveri lavere.

Specialbygget cykel eller gammel skærveknuser?
Værdien af din cykel har også en afgørende betydning for valget af låsen. En specialbygget cykel eller en ny cykel af høj værdi er uden tvivl i højere risiko for tyveri, mens tabet og risikoen for at miste en gammel cykel er væsentligt lavere.

Parkering i flere dage eller få timer?
Det sidste vigtige forhold er, om cyklen skal parkeres i kortere eller længere perioder. Jo længere tid cyklen er henstillet, jo større er risikoen for tyveri.


Når ovenstående behov er afklaret, er det vigtigt at matche netop disse behov op imod låsens sikkerhedsniveau og dens eventuelle godkendelser. I Danmark er VAREFAKTA godkendelsen afgørende for, om forsikringsselskaberne efterfølgende dækker tyveriet af en korrekt låst cykel. Derfor skal dokumentation for anvendelse af en VAREFAKTA godkendt cykellås også gemmes i tilfælde af bevisførelse overfor forsikringsselskabet.

Udover VAREFAKTA godkendelsen er din garanti for forsikringsdækning, så er det også din garanti for at cykellåsen:
 
  • opfylder minimumskrav
  • tåler vind og vejr
  • er svær at bryde op
  • er afprøvet og kontrolleret

VAREFAKTA godkendte cykellåse er gennemtestet
Før en låsetype kan godkendes, skal den igennem forskellige tekniske afprøvninger. For eksempel går en håndværker under observation af 2 sagkyndigt udvalgte til angreb på 7 eksemplarer af låsen med forskelligt værktøj. Håndværkeren vrider, slår, klipper eller saver, så låsene bliver udsat for de samme opbrydningsforsøg, som man forventer, en cykeltyv kan finde på. Kravene til cykellåsene er udarbejdet i samarbejde med blandt andet forsikringsselskaberne, Rigspolitiet og Dansk Cyklist Forbund. VAREFAKTA deklarationen er en frivillig varedeklaration.

ABUS Level System
For at lette valget af den rette cykellås har ABUS udviklet ABUS Level System, der gennem en niveauinddeling fra 1-15 viser, hvilket sikkerhedsniveau cykellåsen er på. ABUS Level System er en guide til at matche dine behov med cykellåsens sikkerhedsniveau.

Maksimum - Level 10-15 - Maksimal sikkerhed (anvendes ved høj risiko for tyveri)

Ekstra - Level 5-9 - Ekstra sikkerhed (anvendes ved middel risiko for tyveri)

Standard - Level 1-4 - Standard sikkerhed